8/10 - Boa
Vibeke C., Roskilde, Denmark
17 de jul. de 2021
Pontos positivos: Limpeza
Skønt ophold i ældre hus med fantastisk udsigt
Borleitenhof ligger skønt med flot udsigt over dal og bjerge. Det er fantastisk at sidde udenfor og nyde udsigten, når vejret er godt. Vejen op fra dalen er smal. Huset er et ældre hus med møbler, fliser og gardiner fra 70’ erne, det er lidt slidt, men rent og pænt og med nyere komfur og køleskab. Der er god plads og man kan være mange. Der er 3 værelser med hhv. 2, 3 og 3 senge på den etage, hvor også køkkenet og spisesalen/stuen var. Der er to badeværelser, det ene med brus og badekar. Hvis man er flere end 8 er der masse af værelser ovenpå. Ejerne bor på gården neden for og er søde og hjælpsomme. Der er satellit tv og wifi i spisesalen.
Vi var 2 voksne og en 12-årig samt 3 skiglade drenge først i 20-erne, der kørte til Hintertux om morgenen og stod på sommerski. Vi har nydt det meget og kommer gerne igen, men hvis man er til det nyere og mere stilrene, er det ikke stedet. Om vinteren skal man have snekæder og ikke være nervøs for smalle bjergveje.
For os har det været en fantastisk uge i Borleitenhof. Der er friluftsbad både i Ramsau og i Zell am Ziller, masser af muligheder for andre aktiviteter, og ikke mindst at gå i bjergene eller langs floden i dalen.
Vibeke C.
Hospedou-se por 7 diárias em jul. de 2021